Jeg er bare så fucked up træt af at jeg ikke kan gøre noget, uden min mor skal komme og være på tværs. Hun stoler slet ikke på mig og det gør bare så ondt.. Jeg gider snart ikke mere.
Hun spurgte om jeg havde et problem med at være her... Ah.. Jeg blev nødt til at sige nej. Selvom jeg inderst inde, ville ønske at jeg kunne skride her fra.
Og jeg ved godt at jeg elsker hende. Ingen tvivl - hun er jo min mor. Men for pokker, jeg er da bare så træt af det hele. I 5 år har jeg levet med hendes brok. De problemer hun har med mig... Alt omhandler hende. Hun ved slet ikke hvem jeg er. Hun ved ikke hvad jeg går igennem. Ingenting. Hun siger altid jeg er en lille hystade og en møgunge. Og så siger hun at jeg er grov? Hvor tror du jeg har det fra?? Ihvertfald ikke fra far!
Og ja, det er her du tænker ''hvorfor flytter du ikke bare hjem til din far?''. Det ville jeg også meget gerne.. men ser du.. Min far.. Ja, han har ikke særlig mange penge.. Og jeg vil ikke presse mig på. Desuden flytter han snart til Fyn, eller længere op i Sjælland.. Så det går ikke rigtigt der..
Jeg har tanker om at flytte til Viborg, med en ven... Though, det er stadig i baghovedet.. Men det er det jeg allerhelst vil.. Selvom det betyder at jeg 'forlader' min kæreste. Altså, vi er stadig sammen, men nu ses vi jo så ikke hver dag. Plus alle de venner jeg har på sjælland. Lige nu vil jeg bare ligge mig til at sove og bare få denne hæslige dag overstået, men jeg har en novelle der skal skrives.
Sammy over and out
